ChristiansfeldNet

Hybrid Fiber...

Hvad er fiber- og Coaxkabler?
Rigtig mange forbinder fiberkabler med Internet, men fiberkabler i bund og grund bare en kabeltype bestående af små glas kabler som kan transportere store datamængder over store afstande. Udfordringen med fiberkabler er at de ikke er særlig fleksible og der skal sidde en konverter, som kan lave signalet fra fiberkablerne om til Coax og Ethernet, som så kan bruges i almindelige hjem.

Lige så mange forbinder Coaxkabler med TV, men Coaxkabler er meget mere end TV, for man kan også på Coaxkabler transportere store datamængder, og da langt størstedelen af alle danske husstande allerede har Coaxkabler trukket rundt, er det meget mere fleksibelt at få placeret TV-udtag og Internet router hvor det giver bedst mening i huset.

Hvorfor HybridfiberNet?
ChristiansfeldNets kabelanlæg er bygget op med både fiberkabler og coaxkabler, for at udnytte det bedste fra begge kabeltyper. Vi bruger fiberkabler så langt ud i anlægget det giver mening, hvor der sidder en konverter som laver signalerne om til Coaxkabler, før signalerne kommer ind i de enkelte husstande hos medlemmerne, og dermed udnytter de eksisterende Coaxkabler, til at få TV og Internet signalerne rundt i huset.

Den største fordel er dogat medlemmerne ejer alle kablerne og alt udstyr, og derved kan få væsentlig bedre priser på transport af signalerne til TV og data til Internet.

Hvor meget data skal man bruge?
De fleste vil nok blive overrasket over hvor lidt data man bruger. En ganske almindelig husstand med et par teenagere der Gamer og Streamer, bruger typisk under 100 Mbit/s i download hastighed. Men spørger du en “Gamer” kan det jo ikke blive vildt nok… nærmest alt hvad der indeholder ordet “gamer” kan ikke blive stort nok, hurtigt nok eller dyrt nok, men realiteten er at selv de voldsomste online spil ikke bruger mere end 5 - 15 Mbit/s.

Kigger vi så ind ide forskellige streaming tjenesters brug, er her er en aktuel oversigt over bitraten fra forskellige leverandører af streaming:
TV2 Play op til 720p/50 i 3,5 Mbit/s
DR op til 1080p/50 i 8 Mbit/s
Viaplay op til 4K/50 i 19 Mbit/s
Viafree op til 1080p/25 i 4,6 Mbit/s
Discovery+ op til 1080p/25 i 6,5 Mbit/s
Netflix op til 1080p/24 i 4 Mbit/s
Netflix 4K SDR op til 4K/24 i 10 Mbit/s
Netflix Dolby Vision op til 4K/24 i 17 Mbit/s
Disney+ op til 1080/24p i 11 Mbit/s
Disney+ Dolby Vision op til 4K/24p i 18 Mbit/s

Herfra er det almindelig matematikat regne ud hvor mange online spil og streaming man kan have igang på samme tid inden man rammer maximum hastigheden for sin Internet forbindelse.

Høje Internet hastigheder er kun en fordelhvis man skal flytte meget meget store filer mellem to punkter, og her er det typisk kun erhverv med grafikere og lignende, eller rigtig mange medarbejdere, der kan have glæde af det…

Hvorfor tilbydes der så høje Internet hastigheder?
Den korte forklaring er penge… Da det blev muligt at tilbyde de meget høje hastigheder, blev konkurrence på prisen ikke så vigtig.
Kigger vi på det kommercielle pris marked i Danmark på ADSL og Coax, ligger de billigste priser på 269,- kr. pr. md. og her kan der så være lidt forskel i hastighed fra udbyder til udbyder.
På det kommercielle fiber pris marked, i vores område, ligger priserne omkring 349,- kr. pr. md. 2021, også her kan der også være lidt forskel i hastighed fra udbyder til udbyder.

Det grundlæggende er at der ikke konkurreres på prisen, men udelukkende på hastigheder, som i bund og grund er uden betydning.

Hos ChristiansfeldNet har prisen været det mest afgørende, hvor den laveste pris er 130,- kr. pr. md., altså mere end 100,- kr. pr. md. under de kommercielle udbydere. Hastigheden har selvfølgelig også fokus, og vil løbende blive højere, mest på grund af markedsførings presset fra de kommercielle udbydere, og som det ser ud nu kan medlemmerne af ChristiansfeldNet få følgende hastigheder:
C-Web 30/10 Mbit/s til 130,- pr. md.
C-Web 800/100 Mbit/s til 200,- pr. md.
Alle priser er eksl. kontingent/driftbidrag.

Når vi sammenligner os med andre, har vi rigtig gode priser på TV, Internet, telefoni, mm. og vi bestemmer selv over dette aktiv i byen. Anlægget er vores, ChristiansfeldNet er ejet af medlemmerne, og foreningen drives af en frivillig bestyrelse, som samarbejder med en lang række aktører, for at sikre det bedst mulige for medlemmerne. Jo flere husstande der er tilknyttet, desto billigere priser vil der kunne opnås, til glæde for os alle.

Så hjælp dig selv og alle os andre, ved at spørge dine naboer om de er medlem af antenneforeningen...

Tilmelding

Vil du også gerne være en del af vores fælles kabelnet?
Vi dækker størstedelen af Fjelstrup, Stepping, Taps, Sjølund og Christiansfeld. 

Administration

Til dig der ønsker personlig betjening, teknisk hjælp, har generelle spørgsmål eller bare gerne vil have mere information omkring ChristiansfeldNet

Forlad os

Ønsker du virkelig at forlade os?


Skal du flytte eller ønsker du at prøve en anden udbyder, så må du udmelde dig her

Administration