Tilmeld nyhedsbrev

Gratis tv-streaming og underholdning

Gratis tv-streaming og underholdning

Streaming af tv, film og serier er et udbredt fænomen, som de fleste husstande har adgang til via et månedligt gebyr. Der findes dog masser af gratis alternativer, hvor du helt gratis og lovligt kan streame eller downloade film og serier.

Vi har samlet en række af de gratis streaming tjenester, som du finder her under...

DR TV
DR TV er Danmarks Radios streamingtjeneste, der både findes i en browserbaseret version samt som en app, så du kan se streaming via iPhone 11 eller enhver anden telefon, tablet, tv og de fleste andre enheder. Alle DR’s programmer er gratis, da du selvfølgelig betaler din lovpligtige licens.

Viafree
Viafree er en tv-tjeneste, der udbydes af TV3. Her kan du se de fleste af de programmer, der sendes på TV3, så denne streamingtjeneste egner sig især til dig, der elsker reality. Tjenesten er gratis at benytte sig af, men du må indfinde dig med, at der jævnligt bliver vist reklamer, da det er reklameindtægterne, der finansierer platformen.

Dplay
Dplay er en streamingtjeneste, der tilbyder forskellige abonnementer. Du kan vælge, om du vil betale et bestemt beløb hver måned for at få adgang til alt indholdet, eller om du vil benytte dig af den gratis tv-tjeneste, hvor du kan se et mindre udvalg.

Selvom du vælger at benytte dig af den gratis pakke, får du adgang til flere hundrede timers underholdning. Du kan se de bedste programmer fra Kanal4, Kanal5, 6’eren, Eurosport, Discovery Channel, Animal Planet, TLC og Canal 9.

Filmstriben
Filmstriben er fantastisk til dig, der elsker film og serier. Det er de danske bibliotekers arkiv af film og serier, som ligger frit tilgængeligt. Det eneste, det kræver, når du skal se dem, er, at du har et lånenummer og pinkode, der fungerer til bibliotekerne.

Med dit lånenummer og din pinkode kan du logge ind på Filmstriben, hvorefter du får adgang til et stort udvalg af danske og internationale film og serier, som du kan låne. Det er gratis, og du finder underholdning til både voksne og børn.

Filmcentralen
Filmcentralen er en gratis streamingtjeneste, der udbydes af Dansk Filminstitut. Her finder du et stort udvalg af nytænkende og kreative film, der ikke bliver vist i biografen. Herudover kan du finde en lang række film, der kan anvendes som undervisningsmateriale, der måske ikke egner sig så godt som underholdning, men er perfekt, hvis du vil udvide din horisont, eller ønsker at undervise dine børn gennem fagfilm.

C-Play
Med vores Playmaker App, får du hele din TV pakke med flere muligheder og smarte funktioner.

Du er ikke længere afhængig af at andre bestemmer hvornår du skal se det du gerne vil se. Med 7 dages arkiv på de fleste kanaler, mulighed for at optage, pause en udsendelse eller starte den forfra, er bare nogle af fordelene.

Du kan nemt at navigere rundt mellem dine kanaler og får hurtigt et overblik over hvad du gerne vil se. 

Tag din TV pakke med overalt:  http://christiansfeldnet.dk/faaglaedeafdethele/c-play/

TV2 Play
TV2 Play er ikke gratis, men tilgengæld billig gennem ChristiansfeldNet. Har du Mellem- eller Stor tv-pakke, kan du tilkøbe TV2 Play Favorit + Sport uden reklamer for kun 39,- kr. pr. md. (Normal pris 179,- pr. md.)

Oplev TV2Play helt uforpligtende her: https://play.tv2.dk/forside


Hvad kræver tv-streaming?
Når du skal streame film, serier og tv gratis over nettet, kræver det, at du har en god internetforbindelse på mindst 50Mb download og med fri dataforbrug. Du kan anvende PC/laptop, mobiltelefon, tablet, Smart-TV, AppleTV eller AndroidTV til tv-streaming

Vil du også prøve en ny måde at se TV på?
ChristiansfeldNet har købt nogle Strong SRT202 hjem, så du kan prøve om det er noget for dig, inden du køber. Ender det med at du synes at man ikke kan leve uden sådan en boks, kan den købes gennem din lokale antenneforening for kun 650,- kr.

Det er ikke den billigste og ikke den dyreste, Android TV boks, men den har de tilslutnings muligheder og funktioner som vi vil anbefale.

Strong SRT202 kræver Internet, og den understøtter både 2,4GHz og 5GHz WiFi samt Ethernet. Vi vil helt klart anbefale kablet Ethernet forbindelse eller at dit modem ikke er placeret for langt fra dit TV.

Uanset om du allerede har en tv-boks eller ej, er der blive mulighed for at prøve en Strong SRT202 Android TV boks og se om det er noget for dig - Kontakt os på net@christiansfeld.tv :)