Tilmeld nyhedsbrev

Sammen gør vi det billigere

Sammen gør vi det billigere

Når vi siger "Sammen gør vi det billigere" så mener vi det
Det går såmænd ganske fint i vores lille forening, men sammen kan vi gøre det endnu bedre. Vi har nemlig regnet lidt på Internet priserne, og allerede fra 2021 vil det være muligt at sænke priserne for de højeste hastigheder lidt.

Som det ser ud i dag, er vi knap 650 medlemmer med Internet ud af ca 1400 medlemmer i alt, og det skal vi gerne have gjort lidt bedre.
Med ca. 650 medlemmer med Internet, vil priserne kunne komme til at se sådan ud fra 2021:
C-Web 10/2 - 119,- pr. md.
C-Web 75/50 - 199,- pr. md.
C-Web 150/50 - 239,- pr. md.
C-Web 400/100 - 279,- pr. md.

Det er altid svært at spå om fremtiden, men kigger vi på tallene kan vi med bare 700 medlemmer med Internet, gøre det endnu bedre:
C-Web 10/2 - 119,- pr. md.
C-Web 75/50 - 189,- pr. md.
C-Web 150/50 - 229,- pr. md.
C-Web 400/100 - 249,- pr. md.

Og med 750 medlemmer med Internet, bedre endnu:
C-Web 10/2 - 119,- pr. md.
C-Web 75/50 - 179,- pr. md.
C-Web 150/50 - 219,- pr. md.
C-Web 400/100 - 239,- pr. md.

Kommer vi i nærheden af 800 medlemmer med Internet, kommer den hurtigste og dyreste Internet forbindelse nok til at lande omkring 199,- pr. md.

Højere hastigheder skal vi da også have, om der er behov for det eller ej, men så længe der er nogle som lytter til alt det markedsførings halløj fra de kommercielle udbydere, bliver vi nok nød til... Derfor arbejder vi allerede nu på at få hastigheden op på 800/100Mb i første omgang, og herefter op på 1200/100Mb - bare fordi vi kan.

Det er da værd at kæmpe for :)

Har du Internet fra en af de kommercielle udbydere, er det måske nu du skal overveje at skifte, så du kan være med til at vi sammen bliver nok til sikre lave priser for alles bedste. Nogle skal jo tage det næste skridt, og bliver du ved med at vente, er det ikke sikkert vi når op på flere...

Om det er bøvlet værd, er op til dig... De fleste bruger under 30min på at komme igang, så kan du selv regne din timeløn ud i forhold til den pris du giver nu, og kigge på de pristigninger du har fået gennem de sidste år.

Betaler firmaet for dit Internet, kan de også få lov til det gennem foreningen. Vi har flere private, kommunale og regionale firmaordninger som modtager opkrævninger på mail eller EAN, og de er måske også interesseret i at kunne spare lidt på bundlinien.

Er du allerede en af os med Internet, kan du jo spørge naboen om de også har. Vi har ikke et stort salgs apparat eller bruger dine penge på TV reklamer, derfor skal vi hjælpe hinanden med at blive flere og styrke foreningen til alles bedste.

Vores fælles kabelnet er et stort aktiv for alle vores byer Stepping, Taps, Sjølund, Fjelstrup og Christiansfeld og vores lokalsamfund - hvis vi bruger det. Mulighederne er mange og alle har indflydelse, jo mere vi hjælper hinanden jo mere glæde får vi af det.

Ring alle hverdage kl 12 - 17 eller send en mail til net@christiansfeld.tv så hjælper vi dig igang.