Tilmeld nyhedsbrev

Glædelig Jul og godt Nytår

Glædelig Jul og godt Nytår

Julen er så småt ved at være overstået og året lakker mod enden, derfor ønskes alle en glædelig Jul og et godt Nytår.

Det har været et begivenhedsrigt år i antenneforeningen. Med udmeldingen om at vi skulle skifte YouSee, som gennem 10 år har stået for produkter, drift og service, ud med et liv som selvstændig antenneforening var stort.

Mange var usikre på bestyrelsens beslutning og snakken gik over hækken mellem medlemmerne, skulle man blive/skifte til YouSee på telefonkabler, skifte til Stofa som påstår fiber er bedre eller skulle man følge antenneforeningen? Nogle få valgte Stofa, og en del valgte skiftet til YouSee, men mange er allerede kommet tilbage igen. Langt de fleste valgte dog at forblive i antenneforeningen gennem skiftet, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det har været en turbulent tid, der har taget hårdt på både tålmodighed og krafter.

Planen var enkel, vi ville have et setup som langt hen ad vejen kunne matche YouSee og Stofa, og vi ville selv eje infrastrukturen mellem byerne, Stepping,Taps, Sjølund, Fjelstrup og Christiansfeld. Vi fandt leverandørerne som skulle arbejde sammen om at løfte opgaven, så vi kunne få så mange TV kanaler som muligt på så fleksible vilkår som muligt, og så vi kunne få mobiltelefoni som er mere fleksibelt end de "store", og ikke mindst eje vores eget Internet.

Alt det og mere til er vi faktisk kommet i mål med, selvom det rent teknisk var et svært skifte og ikke alle leverandører var helt klar fra start, og der har været nogle pump iløbet af året, som sandsynligvis var opstået uanset leverandør, er vi ved at have noget der minder om normal drift.

Der er dog stadig udfordringer i mindre grad hist og pist, da der løbende bliver lavet opdateringer til systemerne som ikke altid virker efter hensigten hos alle. Og da vi er den første og største forening med dette setup, er det som regel også os der opdager eventuelle fejl først. Selvom man gør rigtig meget fra leverandørernes side for at teste det hele af inden der sendes opdateringer ud, er det nærmest umuligt at teste for alle typer forbrugsmønstre hos det enkelte medlem. Men det er så også os der først får glæde af de forbedringer der laves.

Når vi snart springer ind i 2020, kan vi glæde os over at vi har det største udvalg af kanaler, med størst mulig fleksibilitet. Vi ejer vores eget Internet, som formentlig er betalt om få år, hvorefter vi kun skal tage hensyn til få vedligholdelses- og drift- omkostninger. Vores mobiltelefoni har abonnementer der kan matche alle, uden pristigninger.

Og der er mere på vej...
Den største TV2 Play pakke kan tilkøbes for kun 39,- kr. hvis du har Mellem- eller Stor tv-pakke.
Der komme tema pakker som et alternativ eller supplemant til C-MixTV.
Streaming tjenester fra DRtv, Paramount+ og Fox+, bliver en del af C-Play på tv-boks og APP.
C-Secure SAFE bliver inkluderet i de 3 største C-Web hastigheder.
Som noget der måske går lidt udover en almindelig antenneforening, kan vi nu også tilbyde C-Security, et fleksibelt alarm system med abonnementer på meget gode vilkår... Der arbejdes hele tiden på at få mest mulig indhold på de bedste vilkår for medlemmerne.

Endnu engang ønskes du og dine nærmeste en glædelig jul og et fantastisk Nytår.

ChristiansfeldNet - Få glæde af det hele...
-Sammen gør vi det billigere