Tilmeld nyhedsbrev

TV prisstigninger 2022

TV prisstigninger 2022

Kanalafstemning - Din mening er meget vigtig
For at bestyrelsen kan gå til forhandlinger med så mange fakta, om dine og de andre medlemmes ønsker som muligt, er ChristiansfeldNet ved at forberede en kanalafstemning blandt alle medlemmerne. Det er derfor vigtigt, at du har opdateret dine kontaktoplysninger på selvbetjening.christiansfeldnet.dk inden den 30. august 2021

Ændring af TV priser fra NENT
NENT, som ejer følgende kanaler: TV3, TV3+, TV3 Puls, TV3 Max, TV3 Sport, V Sport Golf, V Sport Ultra HD, Viasat Nature, Viasat Explorer, Viasat History, har varslet prisstigning på 31% til 2022. Hertil vil der komme prisstigninger fra de andre broadcastere, bl.a. TV2 og Discovery for deres kanaler.

NENT begrunder deres voldsomme prisstigning med, at de vil sikre den stærkeste underholdning samt de bedste premium sportsrettigheder, og at de i Danmark har gjort betydelige investeringer i attraktivt indhold gennem den seneste periode. Det gælder både nyere egenproduktioner som ’Syng min sang’, ’Fangerne på fortet’ og ’Linses Danmark’, men også velkendte klassikere som ’Til middag hos’, ’Luksusfælden’ og mange andre. Derudover har de også stort fokus på sportsrettigheder, og hvert år tilbydes der sport fra absolut øverste hylde, fx 3F Superliga, UEFA Champions League, Premier League, Formel 1 og meget andet.

TV-pakke priser
Det vil komme til at betyde markante prisstigninger på TV pakkerne, og vi vil derfor allerede nu bede dig om, at overveje hvilke kanaler du ser mest. For der vil for de fleste være mange penge at spare ved at købe kanalerne enkeltvis eller i Mix, frem for de faste TV pakker som Mellem og Stor.

Det der nu bliver spændende er, hvordan det vil komme til at påvirke TV seningen, og hvordan prisstigningerne rammer de forskellige udbydere.

ChristiansfeldNet har tæt samarbejde med mange andre antenneforeninger og følger selvfølgelig udviklingen og markedet bedst muligt.

Generalforsamling 2021
Der vil blive afholdt Ordinær Generalforsamling i Menighedshuset, mandag den 4. oktober kl. 19.00, hvor alle medlemmer er velkomne til at komme og dele en aften med fokus TV, Streaming og Internet gennem vores allesammens antenneforening.

Har du forslag du ønsker behandlet på Generalforsamlingen, kan du sende dem til net@christiansfeld.tv senest den 4. september 2021.